Forside > Brancheguide > Fødevareindustrien Kontakt Print
En Da De

Hvem er vi?

Hvorfor vælge os?

Find den du søger



Fødevarer

Der er mange forskellige fødevareproducenter med hver sine behov. Et typisk problem kan fx opstå ved kolde produkter, hvor luftens fugtighed kondenserer på overfladen og giver gode vækstbetingelser for bakterier eller giver en forringet produktkvalitet. Andre gange kan der være hygroskopiske materialer, som kræver en særlig lav luftfugtighed.

Ventilation med udeluft vil kun bringe mere fugt ind i bygningen, og opvarmning ændrer ikke på luftens dugpunkt. Affugtning er derfor den eneste mulighed for at reducere vandindholdet eller dugpunktet i bygningen. Her er adsorptionsaffugteren den bedste og mest økonomiske løsning, da den kan sikre en lav fugtighed ved en lav temperatur og samtidig udnytter energien optimalt.

Kølerum

I kolde rum, eksempelvis slagterier, mejerier, osterierier osv. kan man have problemer med, at fugtig luft kondenserer og drypper ned på varerne. Dette er absolut uønsket, da det kan tilføre og give vækstbetingelser for bakterier.

Problemet skyldes at indtrængende luft udefra har et dugpunkt der er højere end kølerummet temperatur. Dette betyder at fugtindholdet i luften kondensere på gulv, luft og produkt.

Løsningen er at sænke luftens dugpunkt til under kølerummets temperatur. Dette gøres mest energieffektivt med en COTES affugter.

Frysehuse -og frysetunneller

Endnu værre bliver det hvis der er tale om et frysehus, eller en frysetunnel. Her vil luftens fugt kondensere på de kolde flader, og straks fryse til is.

I frysehusets tilfælde betyder det, at der dannes is på væg, loft og gulv -til fare for personalet. Derudover fryser fryseenheden til, som så har behov for energikrævende afisning. En COTES affugter løser problemet og sparer samtidigt op til 10% på frysehusets samlede energiforbrug.

For frysetunnellen er tilisningen ofte proceskritisk. Luftens fugt kondenserer på frysetunnellens indvendige flader og transportbånd/snegl. Islaget bliver ved med at vokse indtil det hindrer transportbåndets/sneglens bevægelse. Herefter må anlægget afrimes, rengøres og nedkøles igen. Drifttabet og energiforbruget er meget stort. COTES A/S har leveret løsninger hvor frysetunnellens effektivitet er steget med 50%, og energiforbruget reduceret væsentligt. Tilbagebetalingstiden er her få måneder.


Drageering

Visse typer af konfekture belægges med sukker i en drageeringsproces. Det gælder f.eks. tyggegummi, chokoladeknapper, pastiller m.v. Produktet tilføres flydende sukkermasse, mens det drejes i en perforeret tromle. Tilførsel af tør luft er en betingelse for denne proces. En opgave der løses mest effektivt og billigst med en adsorptionsaffugter.

Spraytørring

Traditionelt bruges udelukkende varme for at øge luftens tørrekapacitet ifm. spraytørring og fluid bed tørring. Imidlertid har også luftens fugtighed stor indflydelse på anlæggets samlede tørrekapacitet. 

Da luftfugtigheden er forskellig mellem sommer og vinter, opleves dette bl.a. som varians på mængde og kvalitet mellem årstiderne. Det er typisk nemmere at producere om vinteren.

Ved at fortørre luften med en COTES affugter, sikres en høj ensartet tørrekapacitet året rundt. For danske forhold gælder at kapaciteten ofte kan øges 10-15%.

COTES A/S har udviklet og patentansøgt en særlig løsning der samtidigt minimerer det samlede energiforbrug.

______________________________________________________________________________________

Få mere at vide

Cotes har en produktrække af affugtere, som er velegnet til fødevareindustrien. Mange typer er udført i kabinet af rustfri stål, og typerækken dækker alle aktuelle kapaciteter. Lad os hjælpe dig videre.

______________________________________________________________________________________

Relaterede emner

Kontakt Print |
Da En De
Home | AktueltBrancheguideProblemløserProduktinfo | Mød os5 gode grundeFind din forhandler |